Kaukasisk vingevalnød er et stort løvfældende træ af valnød familien (juglandaceae). Det er et hurtigvoksende træ, som fortrinsvis vokser i lavtliggende bjergdale på plan eller let skrående steder. Træet vokser i blandede løvskove og er hjemmehørende i Armenien, Azerbaidjan, Georgien, Iran, Rusland, Ukraine og Tyrkiet og vokser bedst i milde vintre og milde fugtige somre. Træet foretrækker dyb, fugtig og leret næringsrig jord ved vandløb og floder. Kaukasisk vingevalnød er i stand til at overleve kortvarige oversvømmelser. Træet vokser til en højde af mellem 20 og 25 meter (40 x 30 cm pr år), med en svær stamme, hvis bark til at begynde med er glat og olivenfarvet, senere grå og rug med svage furer og små kamme. Kronen er stor og bred, ikke ulig skovelmen (Ulmus glabra). Rodnettet har en kraftig, dybtgående, bred hovedrod med fine siderødder, som sætter mange kraftige rodskud. Man ser tit træet stå som flerstammet. Bladene (uligefinnet) er optil 60 cm lange, med mellem 7 og 27 små elliptiske, savtakkede blade. Træet er enbo, dvs. en monoholdig plante, som sætter både sæd(han) og æg(hun) i lange rakler. Det blomstrer i april og pollen afgives i midten af maj. Han blomsterstanden er tyk og lang; 7,5- 12,5 cm, hundelen er længere; 30 – 50 cm, som former ca. 2 cm brede vingede nødder.                                                                                                                                                          

Som naturaliseret træart i Europa igennem de sidste 150 år, i Danmark ved søen ved Lykkeholm i nærheden af Odense, har det pga. dets flotte gyldengule blade og nødder om efteråret, været brugt som prydtræ i parker, store haver og på alléer. Træet blev introduceret i Frankrig i 1784 og England efter 1800.

Træet voksede i Danmark i en af mellemistiderne og er fundet som fossil i Kizilcahamam-distriktet /Tyrkiet, dateret til pliocæn tiden, som strakte sig fra 5,332- 2,588 millioner år siden.

I møbelindustrien bruges det som finér, da dets mørke og udtalt fine årringe/tegninger danner smukke mønstre. Det betegnes som et af de fineste finértræer.

Som ting til klippe-klistre håndværk, bruges de vingeformet nødder som et sjovt emne, da nødden forfra ligner et elefanthoved.

Ved at nulre bladene i vand, udskilles en gift, som blev/bliver brugt til fiskeri i hjemlandene. Bladene indeholder et juglonforstadie i form af glykosider- hydroxyjuglon. Juglon (som man mener er ansvarlig for giftemnet til fiskeriet-) er det mest enkle farvestof i naturen. Det hører til gruppen af Carbonyl farvestoffer og findes i valnøddetræer.