Planten er i vild tilstand hjemmehørende i Sydafrika, Mozambique, Zimbabwe, Malawi, Tanzania, Uganda, Kenya- i Vestcongo ved bjergrige regnfulde skove, slugter og vandløb. I Etiopien er planten en af de vigtigste rodafgrøder. 40-60 planter på et areal på 250-375 m2, kan brødføre en familie på 5-6 personer. Planten formerer sig i vild form ved hjælp af frø. Dyrket ved hjælp af rodspirer. Det tager 4-5 år for rodnettet at modne og pga den lange tid mellem plantningen og høst, sættes spirene forskudt i tid for et sikre en kontinuerlig høst. Hver moderplante giver op til 400 rodspire. Hver planterod giver op til 40 kg føde, ca. 10 ton pr hektar. Den plantes ofte i Sydetiopien sammen med kaffeplanten. Rødderne kan koges, tørres, pulveriseres- som gæret laves til en føde kaldet `kocho`. Væsken af kocho kaldes `bulla` og blandet sammen laves en dej, som bages til en slags fladbrød. Friske løgknolde kan koges som kartofler og spises. Kocho og bulle er meget energirigt, 1400 til 2300 kilojoule (334-550 kcal.) pr. 100 gram. Alle dele af planten, på nær rødderne, bruges til dyrefoder. I tørke perioden bruges de friske blade til foder. Bruges også som primær føde i tider med hungersnød.

Ud over til føde, plantes Ensete venticosum som prydplante, som skal beskyttes mod frost i fx orangerier. Man bruger desuden bladfibrene til vævning, reb, sejlgarn, kurve mm.

Planten menes at have været dyrket i omkring 10.000 år i Østafrika-sikre empiriske beviser savnes dog. Planten har stor økonomisk, kulturel, medicinsk og rituel betydning. I Etiopien er op imod 20-25% af befolkningen afhængig af planten.

Planten angribes af Xanthomonas campestris en bakteriel sygdom, som angriber bladene og som udtørrer planten, hvorefter den dør. Modforholdsreglen er at hive planten op med rod, brænde planten og desinficere værktøjet.

Pseudococcidea- en bladlusart som angriber rodnettet er en anden pestilens for Ensete-planten. Man bør hive hele planten incl. rod op og brænde den, samt rense værktøjet grundigt. Bladlusen har et symbiotisk forhold til en myreart, som hjælper den med at flytte sig på marken over længere afstande. Myren udnytter så honningduggen som udskilles af bladlusen til føde. Man kan forebygge spredning af bladlusen ved at braklægge marken i mindst 4 uger, da bladlusen ikke overlever i mere end 3 uger uden føde. Rundorme (Pratylenchus goodeyi) er en yderligere fjende af planten. Rotation af de forskellige afgrøder på flere marker, kan med fordel modvirke plagen. Man har registreret over 300 forskellige varianter af arten, hvilket er vigtigt for diversiteten af kloner. Man (bønderne) er meget opmærksomme på at fremavle varianter, som er resistente mod sygdomme og insekt angreb.