Biologi

Der findes mere 150 forskellige fremavlede hesteracer, og shetlandsponyen er en af dem. Den stammer som navnet siger fra Shetlands-øerne, som ligger nord for Skotland. Det er en meget lille hest, men den er utrolig stærk og hårdfør.

Hestene og deres fætter æslet er gode eksempler på, hvordan dyr ændrer sig i løbet af udviklingshistorien. For 40 millioner år siden var både hesten og æslet mindre dyr – nærmest på størrelse med en hund. Og ligesom hunden havde de poter med 4 tæer. Gradvis blev dyrene større og efterhånden forsvandt tæerne, så der kun blev langfingeren tilbage. I dag går dyrene på langfingeren og hoven er fingerneglen.

Under den sidste istid for 9.500-15.00 år siden var vildhestene almindelige med en udbredelse fra det nordlige Afrika, det sydligere Europa og østpå til Kina og Mongoliet. Beringstrædet blev krydset, og hestene spredte sig på det amerikanske kontinent, men af ukendte årsager forsvandt hesten fuldstændig fra Amerika for 8.000 år siden. Indianernes og cowboydernes heste blev alle indført med de første europæere i landet.

Shetlandsponyen er som andre heste et meget socialt dyr, der lever i flokke med en streng rangorden. I selskab med mennesker opfatter hesten de tobenede som dominerende. Det sociale behov er så stærkt, at en hest vil mistrives, hvis den holdes alene på stald. Selskabet behøver nødvendigvis ikke være andre heste, men også katte, geder eller æsler opfattes som udmærkede venner.

Alle heste har et veludviklet kropssprog. F.eks. lægges ørerne tilbage langs hovedet som et advarselssignal om trusler.

Forvildede tamheste lever i flere mindre grupper, som deler det samme område. Hver gruppe er indrettet som et harem med en enkelt voksen og flere unge hingste, Hertil flere hopper og deres føl. Hver gruppe styres af en enkelt hoppe, som også kaldes "førerhoppen". Sammensætningen af grupperne ændrer sig, når føllene bliver ældre. Unge hingste fordrives og går sammen for sig selv, indtil de evt. kan fordrive hingste fra andre flokke. De unge hopper tilslutter sig andre flokke uden de store problemer.

Almindeligvis holder hingstene sig i yderkanten af flokkene for at holde øje med fjender.

Shetlandsponyen bruges i moderne tid kun som ridedyr for fornøjelsens skyld. Men tidligere var den et vigtigt arbejdsdyr – både til at bære tung last og til at transportere mennesket rundt. Shetlandsponyen har været anvendt som trækdyr nede i kulminerne. Hestene levede hele deres liv neden under jorden og så aldrig dagens lys.

Den er den stærkeste hest i forhold til sin størrelse. Shetlandsponyen kan trække to gange sin egen vægt, mens andre heste kun kan trække halvdelen af deres vægt.