Biologi

Madagaskars store daggekko stammer fra de østlige dele af øen, men den er også indført til Florida i USA. Overalt foretrækker den livet i træer og høje buske i det lidt mere åbne landskab.

Føden består overvejende af insekter og andre smådyr, men frugt og nektar optræder også på menuen. Gekkoen kan sagtens klare sig med et måltid om ugen.

Den er med sine op til 25 cm en af verdens største gekkoer. De fleste eksemplarer er stærkt grønne, men farven kan være mere over i det blålige.  For alle gælder det, at de har en tydelig rød stribe fra spidsen af snuden og hen til øjnene. Derudover ser man gerne en række rødlige pletter på ryggen. Hunnerne er lidt mindre end hannerne, og de har knap så skrappe farver.

Alle gekkoer mangler øjenlåg, og de må derfor slikke øjnene med tungen for at holde synet klart. En anden ejendommelighed er gekkoens fødder. De er ekstra brede og nedenunder på fodsålerne er der et net af små lameller, som nærmest virker som sugeskiver. De mærkelige fødder sætter gekkoen i stand til at klatre på meget glatte overflader – endog med hovedet nedad. Som de fleste krybdyr skifter gekkoerne hud (ham), når de vokser, og når det er sket, æder gekkoen den gamle hud.

I begyndelsen af yngletiden afgiver hannen en klæbrig og lugtende væske fra bagsiden af benene. Væsken stimulerer tilsyneladende hunnen til parring. Yderligere tiltrækning kommer i stand ved hannens rykkende bevægelser og slik med tungen. Under selve parringen udsender både han og hun nogle lyde, og hannen bliver mørkere i farven. Hunnen lægger sine 1-2 æg godt skjult i træerne, og æggene klækker efter 50-80 dage. Ejendommeligt nok er det temperaturen, som bestemmer ungernes køn. Når temperaturen er 27-29 ⁰C udvikles hanner, mens hunner udvikles ved 25-27 ⁰C. Ungerne ligner fuldstændig de voksne, og de må klare sig selv fra klækningen.

Den store Madagaskargekko er ganske almindelig i fangenskab.

Trusler

I naturen har Madagaskargekkoen ikke mange fjender, men større fugle kan godt være en plage. Gekkoen er ikke truet.