Mammuttræet betegnes som et af verdens højeste træarter. De er i masse de tungeste. De vokser som regel op til mellem 50 til 85 meters højde. I US National Park, Sierra Nevada-Californien, står det nuværende højeste, kaldet General Sherman på 83,3 meters højde og med en anslået masse på 1486,9 m3. Træet er eviggrønt og enbo (sambo), dvs det sætter både han og hun stande og bestøves ved hjælp af vinden. Indavl, pga intensiv fældning, gør at arten i vild tilstand har svært ved at formere sig. Omkredsen på et enkeltindivid er målt til over 34 meter ved foden. Roden er sjældent dybere en et par meter, men siderødderne spredes ud til over 30 meter i omkreds, op til 0,3 hektar. Træarten kan blive meget gammel. Det nu døde mammuttræ, ´Muir Snag´ (Converse Creek lunden/ Californien), anslås til at være blevet over 3500 år gammelt. Mammuttræet skal have meget sollys for at trives. Arten er derfor tilpasset vilde skovbrænde, som sørger for at konkurrerende planter og træer dør og derved giver plads til at mammuttræet kan formere sig og vokse. Træet formerer sig ved frøsætning fra kogler, som for det meste vokser højt oppe i trækronen. Store træer sætter op mod 11.000 kogler, med op imod 300-400.000 frø. Varmeudviklingen fra skovbrænde sørger for at koglerne tørrer ud og derved frigør de vingede frø (3-6 mm store med 2 vinger), som spredes i en omkreds af op til 180 meter fra modertræet. Billeangreb af ´Longhorn beetle´ (Phymatodes nitidus) som lægger sine æg i koglerne som derved udtørrer og Douglas egernet (Tasmiasciurus douglas) som spiser af frøene, er medvirkende til at frøene skilles fra koglerne. Mange spirende nye træer er udsat for svampeangreb og dør. Barken, som er meget fiberholdig og furet, er op til 90 cm tyk, saften i træet er meget garvesyreholdig og træet er dermed sammenlagt meget ildresistent. Sequoiadendron giganteum er som voksent træ storforbruger af vand og vokser derfor i fugtige områder, ved bække og floder, i højder på mellem 1400 og 2200 meter på alluvial sedimentjord, bestående af typisk grus, sand og ler. Træet supplementerer sit vandforbrug ved hjælp af luftrødder, der suger fugt ud af luften, fx tåge. Det klarer temperaturer på ned til -31 grader eller koldere i kortere perioder, forudsat jordbunden er dækket af enten isolerende sne eller barkflis. Træet vokser vildt i 68 lunde i Californien, hvoraf en del er beskyttet af regeringen.
I dagens verden findes Mammuttræet kun på de vestlige bjergsider/lunde i Sierra Nevada/ Californien i vild form. Indtil sidste istid voksede det også i store dele af Nordamerika og Eurasien. I Kridttiden (145-66 millioner år siden), fandtes det ydremere i Australien og New Zealand. Siden det 19. århundrede plantes træet i parker og alléer i Europa; i Danmark i fx Knuthenborg Safaripark, Valby parken, Augustenborg slot og på Tåsinge ved Valdemars slot.
Træet har ikke de store anvendelsesmuligheder i fx byggeri, idet det er meget skørt og fiberholdigt. Fra 1880érne indtil 1920érne blev det skovet i stor stil, men kun op til 50% af træet kunne bruges kommercielt, da det som regel splintredes når det ramte jorden. Man brugte det til hegnsstolper, tagdækning og fx tændstikker!!! Opinionen iblandt befolkningen imod den massive skovning, fik den føderale regering i USA til at frede dele af træbestanden i lunde og kreere Giant Sequoia National Monument i 1980érne. I Tyskland og Frankrig forskes siden 1950érne i hybridarter af Sequoiadendron giganteum, som skulle kunne giver en bedre kommerciel udnyttelsesgrad og en hurtigere vækst.
