Biologi

Dværgodderen stammer fra det sydlige Indiens kystområder, det sydlige Kina og ned gennem den Malajiske halvø. Den er den mindste odder i verden. Dens kløer er så korte, at de ikke stikker frem af poterne. Til gengæld er poterne veludviklede og gode til at holde fast på de krebsdyr og småfisk som odderen foretrækker. Den har et drabeligt gebis med store, skarpe hjørnetænder og brede kindtænder. Uden besvær kan odderen knække selv de tykkeste musling - og krebsdyrskaller.

Dværgodderen er både et vand- og et landdyr. Den finder føde i vandløb, men den tilbringer også meget til på bredderne, hvor den bl.a. graver en lille hule.

Ved muslingefangst bruger dværgodderen en helt speciel teknik. Med sine følsomme poter føler den sig forsigtigt frem på bunden af det lavere vand. Når den har fundet en musling, går den op på land og lægger muslingen i solen. Så går den tilbage i vandet efter flere. Efterhånden som muslingerne har ligget i solen, åbner de sig og bliver lettere for odderen at få has på.

Dværgodderne lever i små flokke på omkring 15 dyr. I yngletiden optræder de dog mere som selvstændige par.

Nogle uger før hunnen skal føde, deltager både han og hun i bygning af en lille hule. Ungerne fødes efter et par måneders drægtighed. De er ikke særligt udviklede ved fødslen, og ligesom hos mange andre rovdyr kommer de til verden med lukkede øjne. De kommer først frem fra hulen, når de er 10 uger, og de bliver først selvstændige i en alder af 5-6 måneder.

Trusler

Dværgodderen efterstræbes for pelsens skyld, og den trues også fordi levestederne ødelægges. Derudover er dværgodderen genstand for illegal handel.