Biologi
Kapucineraberne fik deres navn af de første spanske opdagelsesrejsende i Sydamerika. Kapucinere er en spansk munkeorden, og de rejsende syntes, at aberne lignede munkene.
Aberne forekommer fortrinsvis i Brasiliens skove, og de opholder sig mest i træerne. De søger imidlertid også føde på jorden og kan gå længere ture, hvis der er for langt at springe fra gren til gren oppe i træerne.
Føden består af nødder, frugter og plantesaft, men insekter, æg, frøer og firben glider også ned. Kapucineraberne lever i flokke på 10-20 dyr, og de leder efter føden i fællesskab. Når en af aberne finder noget spiseligt fløjter den efter de andre. Gruppen har en streng rangorden med en enkelt dominerende han, som opholder sig beskyttet i midten af flokken. Højt rangerende hunnerne går forrest og får lov til at æde først. Især den dominerende han har for vane at gnide sin pels med urin, og det menes at adfærden tjener til at stimulere hunnerne og til at afmærke territoriet.
Kapucineraberne anses for nogle af de "klogeste" aber i verden - måske kun overgået af chimpanserne. De bruger sten eller andre hårde genstande til at knække nødder, og de bruger pinde til at fange myrer med og til at og til at trække frugter til i træerne. De kan gemme vand i små naturlige beholdere, og de anvender svampet materiale til at opsuge plantesaft. Når pelsen skal renses bruger man et tusindben.
Hunnerne er tæt i familie med hinanden og bliver i den samme flok, hvis de da ikke bliver røvet af hanner fra andre flokke. De unge hanner bliver kønsmodne i 6-8 års alderen, hvorefter de forlader hjemmet og må klare sig selv. Hvis de er heldige, kan de blive ledere i nye flokke.
Den ældst kendte kapucinerabe blev 45 år
Kapucineraberne stammer oprindeligt fra Afrika. Abernes rejse til Sydamerika fandt sted for 30 millioner år siden. På det tidspunkt havde Afrika bevæget sig lidt væk fra Sydamerika, så aberne kan muligvis være kommet over Atlanten på drivtømmer. En anden mulighed er, at en kortvarig sænkning af havet har gjort det overkommeligt at emigrere til Sydamerika.
I kraft af kapucinerabernes intelligens er de nemme at træne til forskellige opgaver. Eksempelvis kan de bruges til at hjælpe handikappede mennesker i den daglige husholdning, hvorfor de også bliver kaldt for ”naturens butlere”.
Trusler
Kapucineraben er ikke egentlig truet i naturen, men mange steder begrænses levestederne ved skovfældning. Det største problem er opdelingen af skovene i isolerede områder, hvilket gør blandingen mellem flokkene vanskelig og fører til indavl.