Kaninens stamfader er den europæiske vildkanin, som er meget social.

Kaniner lever i gennemsnit 5-6 år, men kan godt blive op til 10 år gamle. De er kolonidyr, som lever tæt sammen for at dække deres store sociale behov, advare hinanden om trusler og for at drage omsorg for hinanden i form af pelspleje, dér hvor den enkelte ikke selv kan rengøre sig.

Hvis man anskaffer sig en kanin, skal man bruge meget tid på den, for den kræver meget opmærksomhed og kan blive meget kælen.

Man mener at kaniner blev bragt til Danmark af katolske munke i den tidlige Middelalder, da klostrene begyndte at skyde op rundt om i Danmark. De ældste spor af kaniner her i Danmark, er nogle små knogler fundet på vikingeborgen i Trelleborg.

Der findes seks størrelser kaniner: Kæmperacer, store racer, mellemracer, små racer, dværgracer og racer med afvigende hårstruktur.

Mange fjender: 

De vilde kaniner stammer oprindelig fra Nordafrika og Spanien. Allerede i middelalderen blev kaninen holdt som husdyr, og man spiste kødet. På få år blev kaninen udbredt som husdyr i hele Europa i mange forskellige former.

De spanske og portugisiske søfarere tog kaninen men til Australien og New Zealand, hvor undslupne dyr hurtigt spredte sig i den vilde natur.

Kaninen lever i kæmpemæssige kolonier med et bestemt territorium, som de markerer og forsvarer over for fremmede kaniner.

Territoriet består af  underjordiske huler og gange, som nemt kan være op til 50 meter lange.

Kaninernes gevaldige formeringsevne hænger sammen med, at  rigtig mange dyr, og specielt ungerne, falder som bytte for rovdyr. Ulve, los, ræve, mår og mange andre pattedyr sætter stor pris på en kaninsteg. Det samme gælder or mange rovfugle og heriblandt ugler.