Biologi

Æslet findes i et utal af tamformer over hele verden, men de oprindelige vilde æsler kommer fra ørken- og steppeområderne i det nordlige Afrika og den arabiske halvø. Det ser ud til at de vilde æsler blev tæmmet allerede for 3.000 år siden.

Føden består så godt som udelukkende af græs og blade.

Overfladisk ligner æslet måske en hest, men der er markante forskelle. Eksempelvis har æsler næsten aldrig pandehår. Adfærden afviger også fra hestens. Æslet er ikke et flugtdyr lige som hesten, selvom det kan præstere en fin sprint over kortere afstande. Den naturlige reaktion i tilfælde af fare eller angst er i stedet for: stå stille og vent! 

Denne instinktive adfærd betyder ikke nødvendigvis, at det rolige og intelligente dyr skulle være stædigt—stædig som et æsel! Det er bare dens naturlige reaktion.

Tilpasningen til livet i store åbne områder giver sig også til kende i dyrets øredøvende stemmepragt. Den hæse skryden kan høres af andre æsler over en afstand på mere end 3 kilometer. Æslerne lever sammen i flokke, og i de mindre flokke er der en dominerende han (hingst) og flere hunner (hopper). Flokken forsvarer et større territorium i landskabet, og kun undtagelsesvis får yngre hingste at tilslutte sig.

Æslerne kan parre sig hele året, og når føllene bliver født efter et års tid, er de fuldt udviklede og kan løbe rundt med det samme. Hoppen passer på føllene i et halvt års tid, hvorefter de må klare sig selv.

Æslerne er yderst godmodige og sociale i fangenskab, hvor de også trives fint sammen med andre husdyr. Der er flere eksempler på, at æsler kan lære andre dyrs unger at finde føde, ligesom de passer godt på de små.

Trusler

Vilde æsler har relativt få naturlige fjender, men føllene bør vogte sig for løver og ulve. Tamæslerne er selvfølgelig ikke direkte truet, men flere steder på græsarealerne må de konkurrere med andre tamdyr som geder og får.