Biologi

Hjelmvagtlen er en lille hønsefugl, som stammer fra skovene i Sydøstasien.

Hannen har en mørk metalblå fjerdrag, mens hunnen er grønlig med brune partier på vingerne. Det mest karakteristiske er dog hannens markante rustfarvede fjertop på hovedet, som også har givet fuglen navn. Både hannen og hunnen har en tydelig rød ring omkring øjnene.

Som de fleste andre hønsefugle søger hjelmvagtlen efter føde på jorden. De skraber og pikker i jorden efter frø, frugt, orme og forskellige insekter. Enten går de rundt alene, parvis eller en sjælden gang i småflokke. De har ikke nogen hakkeorden som de andre hønsefugle

Hvis de bliver forstyrret, prøver de at løbe væk i høj fart, men hvis det ser særlig truende ud, kan de også flyve. Reden bliver bygget på skovbunden, og den består bare af en lille fordybning foret med blade. Her lægger hunnen 5-6 æg, som hun ruger på i 18 dage.

Hos alle andre hønsefugle forlader kyllingerne deres rede allerede, når de er klækket, og de må selv finde føde. Men hos hjelmvagtlen bliver kyllingerne fodret af forældrene, og de vender gerne hjem til reden for at sove.

Hjemvagtlerne kan blive forholdsvis tamme, og derfor er de almindelige i fangenskab.

Trusler

Skovfældning fjerner i stort omfang hjelmvagtlens levesteder, og antallet af vilde fugle er stærkt på retur.