Biologi

Den afrikanske dværgged er en særlig forædlet race af geder, der ligesom alle andre nulevende gederacer menes at stamme fra en vild gedeart fra det sydøstlige Europa og det vestligste Asien. Geden er et af de første husdyr, idet man har fundet mere end 10.000 år gamle knoglerester af tæmmede geder i Mellemøsten. Op gennem tiden er der fremavlet at hav af forskellige racer.

Der er ingen åbenlys forklaring på, hvorfor netop geden blev valgt som et af de første husdyr. Men man kan forestille sig, at det var gedens størrelse og omgængelige væsen, som gjorde udslaget. Den er ikke så stor som grise og køer, den er nem at passe, den vokser hurtigt og den giver en masse mælk og kød. Nogle tamgeder kan levere op til 5 liter mælk om dagen, og en pæn del af mælken bruges til fremstilling af ost. Kødet er enormt populært, og det menes, at op mod 400 millioner geder slagtes hvert år. Endelig er gedens nøjsomhed med til, at den kan klare sig fint i mere tørre egne, hvor andre husdyr som køer kommer til kort.

Alle geder æder grønt, og de er drøvtyggere. Det betyder, at de har hele 4 maver, gylper føden op og tygger den flere gange. Ellers er de absolut ikke kræsne og kan gå i lag med næsten hvad som helst.

Hannerne og hunnerne ser forskellige ud, idet hannen er lidt større, og har betydelig længere horn. Hannerne har også et markant fipskæg, og de afgiver  en karakteristisk  og kraftig lugt - især i yngletiden.

Hos begge køn ser øjnene underlige ud, idet pupillen ikke er rund som hos os men nærmest aflang og vandret. Flere andre drøvtyggere har også aflange pupiller, men man lægger ikke mærke til det, fordi området omkring pupillen er meget mørkt og ikke lysere som hos gederne.

Gederne lever i flokke på 5-20 dyr med en dominerende han. Rrandordnen afgøres ved brydekampe, hvor hanner skubber til hinanden med hornene. De stanger ikke ind i kroppen og gør således ikke alvorlig skade. Egentlig skadevoldende stangeri bruges kun over for fjender.

Alle gederacer er eksperter i at klatre. De kan balancere på de stejleste klipper, og man har sågar set geder klatre i mindre træer. Af samme grund kan gederne være svære at holde inde i indhegninger - de kravler simpelthen bare over hegnet.

Yngletiden kan optræde året rundt i de tropiske egne, men i køligere klima parrer gederne sig først om efteråret. Det er ganske smart, fordi drægtighedsperioden er kort, og så kommer de små til verden, når det igen bliver lunere året efter.

Normalt får de fleste hunner tvillinger, men hos den afrikanske dværgged kommer der hyppigt trillinger.

Trusler

Gederne er ikke truet, men forvildede geder efterstræbes af mange rovdyr.