Biologi
Kongepythonen er en kvælerslange som har sit hjemsted i den vestlige og centrale del af Afrika. Den foretrækker savannen, åbne skove og områder, der er ryddet til landbrug. Slangen er særlig aktiv om morgenen og om aftenen, mens den tilbringer det meste af dagen oven på jorden eller i små huler uden at bevæge sig ret meget. De voksne når normalt en længde på 1-1.5 m, idet man dog har fundet et eksemplar på 1.80 m. Slangerne er et rovdyr, og almindeligvis finder de et sted, hvor de kan gemme sig og ligge på lur.
Kommer der en mus eller rotte forbi, slår de til med et overraskelsesangreb, og griber det levende bytte med tænderne. Byttet sluges helt, og da slangen har et ekstra led i kæberne, er den i stand til at åbne gabet ekstra meget og fange bytte, der er væsentligt større end slangens tykkelse. En anden fangststrategi går ud på, at slangen snor sig rundt om byttet og kvæler eller maser det inden det sluges. De store måltider gør, at slangen sagtens kan klare sig i lang tid uden at gå på jagt igen.
Hunnen er større end hannen, og den har også et større gab og længere tænder. Det betyder selvfølgelig, at hunnen kan fange større bytte end hannen.
Kongepythonen har et udmærket syn og en fremragende lugtesans. Med sin lange spaltede tunge opfanger den duftmolekyler, som registreres når slangen trækker tungen tilbage i munden og fører den op i et særligt lugteorgan i ganen.
Det tager et sted mellem 2 og 3 år, inden hunnerne bliver kønsmodne. Hannerne er lidt hurtigere og kan forplante sig efter 1.5 år. Kongepythonen lægger 1-10 æg. Hunnen ruller sig rundt om æggene og beskytter dem det meste af tiden. Efter et par måneder klækker æggene, og de ca. 30 cm lange unger kan bevæge sig rundt alene - dog under moderens opsyn.
Livet igennem skifter slangerne ham. Det yderste hudlag, også kaldet hammen, slides af og et nyt og frisk kommer frem nedenunder. Hamskiftet sker særlig tit under ungernes opvækst. I naturen har kongepythonen en gennemsnitlig levealder på 10 år, men slanger i fangenskab kan blive op til 20 år.
Trusler
Voksne slanger har ganske få naturlige fjender, men kobraer udgør en ikke uvæsentlig fjende. Ungerne efterstræbes af flere slags rovdyr. Dertil kommer, at slangerne ofte får et utal af blodmider.
Mange pythoner indfanges af mennesker og benyttes som terrariedyr. Det antages således, at der hvert år fanges op til 30.000 slanger i naturen. Menneskets afbrænding af større savanneområder til etablering af landbrug udgør naturligvis også en alvorlig trussel.
