Biologi

Undulaten er en uhyre populær burfugl. I naturen er den udbredt i det meste af Australien med undtagelse af kystområderne. Dertil kommer, at fuglen findes udsat i vild natur mange andre steder i verden. Undulaten foretrækker de lidt mere tørre lokaliteter.

Undulaten er en meget lille papegøje, og selvom han og hun ligner hinanden, så er "overnæbbet" blåt hos hannerne og lysebrunt hos hunnerne.  De vilde undulater er overvejende grønne, mens der i fangenskab er fremavlet mange farvevarianter. Fuglen blev først burfugl omkring 1850. De er "kloge" og effektive til at lære at tale. Verdensrekorden blev nået i 1994, da en undulat kunne efterligne ikke mindre end 1.700 ord.

De to køn holder sammen hele livet, og de kan yngle hele året rundt afhængig af hvor meget føde, der er tilgængelig.  Reden bliver bygget i allerede eksisterende huller i træer, hegnsstolper og lignende. Undulaterne yngler i store flokke, men, de enkelte reder bygges med en behørig indbyrdes afstand på 1-3 m. Det er hunnen, som vælger redested, og det er også hende, der står for rugningen.  Hannen skaffer føden til hunnen og til ungerne.

Føden består fortrinsvis af næringsrige græsfrø. De kan sluges hele, og de dækker fuldt ud undulatens behov. Undulaterne har et stort behov for at drikke, og derfor anlægges ynglekolonierne tæt på vandhuller.

Undulaterne er udpræget sociale, og man ser dem almindeligvis i enorme flokke. De tilbringer natten sammen i træerne, og morgenen begynder med en let genkendelig kvidren og skræppen, hvorefter fuglene flyver samlet ud på jagt efter føde. De holder middagspause, og når dagen er til ende, flyver de i stor hast tilbage til sovetræerne. Under flugten hører man også undulatens lydelige stemme.

Trusler

Undulaten er under ingen omstændigheder truet, og man regner med, at der findes mere end 5 millioner fugle på verdensplan. Landmændene er lidt bekymrede over undulaternes periodevise angreb på markerne.