Biologi

Dværgpapegøjer er som navnet antyder små papegøjer på ca. 15 -17 cm.  De lever vildt i Afrika, og i naturen er gennemsnitslevealderen 10-15 år.

Dværgpapegøjer har i mange år været velkendte og populære hos fugleholdere. De er meget farverige, de fleste arter er lette at opdrætte, og kræver ikke megen plads. De har desuden et meget socialt familieliv, hvilket det engelske navn “Love-birds” da også antyder. Slægten omfatter i alt 9 arter.

Der er blevet fremavlet et stort antal farve mutationer.

I naturen lever de i små flokke. Nogle af arterne kan med fordel holdes i flok, men som hos andre papegøjer kan der desværre være en tendens til, at de bider i hinandens tæer. For de arter, som er særligt slemme til dette, er det nødvendigt med dobbelt tråd eller anden afskærmning til nabo bure.

Rosenhovedet dværgpapegøje stammer oprindelig fra det østlige og sydlige Afrika, men den har bredt sig til bl.a. både USA og Europa. Højest sandsynligt drejer det sig her om fugle, der er sluppet fri af fangenskab.

I naturen træffes den især på savannen og gerne i lidt højere beliggende områder.

Fuglen er ikke til at tage fejl af med sin utroligt smukke fjerdragt, der er nærmest ens hos han og hun.

Alle dværgpapegøjer lever parvis hele livet igennem. Parret finder hinanden tidligt i livet, og de forbliver sammen.

Uden for yngletiden er fuglen yderst social, og ofte kan man se flokke på mere end 100. Det almindeligste er dog småflokke på blot 10 fugle, som alle kender hinanden. Inden for flokken kommunikerer fuglene med en variation af mange forskellige lyde. I fangenskab kan de lære at efterligne stemmer, men de er absolut ikke de store talere

I yngletiden står hunnen for redebygningen, mens hannen skaffer føde. Reden bliver anlagt i hule træer, og den består af barkstumper, græsstrå og stilke. Hunnen ruger på de 3-8 æg i en lille måneds tid og efter klækningen står hun for fodring med den føde, som hannen kommer med. Der går yderligere 6 uger inden ungerne forlader reden, og så er det hannen der alene sørger for fodringen.

Føden består af forskellige frø, lidt frugt, grønt og til tider frisk bark fra kviste

Trusler

Rosenhovedet dværgpapegøje har ikke mange naturlige fjender, men nogle steder anses den for at være et skadedyr på markerne.