Biologi

Nanduen er en strudsefugl fra den sydøstlige del af Sydamerika. Her kan man finde den på de store græssletter, som I Sydamerika kaldes pampas. Ellers er den også blevet ganske almindelig på de store dyrkede marker. 99% af nanduernes føde består af græs, korn og vilde frø.

Uden for yngletiden vandrer de stille rundt efter føde, og hvis de er i flok, er der altid en enkelt nandu som holder vagt. De er i stand til at løbe med en betydelig hastighed. Løbet er i zigzag og vingerne bruges til af styre balancen med.

Nanduen har en noget speciel yngleadfærd. Hunnerne parrer sig med flere hanner, og hannerne parer sig med flere hunner. Inden da opretter hannen et territorium, som han forsvarer indædt over for andre hanner. I territoriet bygger hannen flere reder, som anlægges i fordybninger i jorden og helst godt skjult i det høje græs. Hunnerne tiltrækkes af rederne, og det lykkes ofte hannen at lokke flere hunner til hans rede territorium. Hannen får fat i en enkelt hun og parrer sig med hende. De øvrige hunner bevæger sig hen til et nyt territorium med en ny han og processen gentager sig.

Efter 25 dage er hunnerne klar til at lægge æg og de udvælger forskellige hanners reder. Når reden er fyldt med op til 30 æg, jages hunner væk, og hannen går i gang med rugningen. Rugetiden er omkring 30 dage, og derefter passer hannen de nyklækkede unger i 6 måneder. Ungerne vokser meget hurtigt, og de kan opnå fuld størrelse på mindre end 1 år. 2 år gamle er de klar til selv at formere sig. Under opvæksten bruger hannen op til 97% af sin tid på at holde øje med afkommet.

De voksne nanduer er så godt som stumme, men de kan dog sige en kort brummende lyd i ynglesæsonen. De små unger har et større repertoire med flere høje skræppende og kvidrende lyde.

Der findes strudsefugle både i Australien, Afrika og i Sydamerika, og det hænger sammen med, at strudsefamiliens tidligste forfædre kan spores helt tilbage til dinosaurernes storhedstid for omkring 200 mio. år siden.

Dengang var alle landområder samlet i et stort kontinent, som strudsefuglene og andre gamle dyr kunne sprede sig på. Så for 180 mio. år siden skete der noget mærkeligt. Den enorme og eneste landmasse på Jorden begyndte at sprække og dele sig op i flere stykker - omtrent som brikkerne i et puslespil. De enkelt stykker drev væk fra hinanden og blev til de kontinenter, som vi kender i dag. De primitive strudse og flere andre dyr blev fanget på hver deres nye kontinent, og kunne således udvikle sig videre helt uafhængigt af hinanden i hver deres nye verdensdel. På den måde kom der nye strudsearter både i Australien, i Afrika og i Amerika.

Trusler

Nanduerne er blevet jaget for deres kød, skind, fjer og æg, og de er af den grund forsvundet fra mange af deres naturlige levesteder. Udvidelsen af landbrugsarealer har også gjort det sværere for nanduen. Hertil kommer en betydelig illegal eksport af vilde fugle til husdyrbrug. Blandt de naturlige fjender tæller især æggetyve så som bæltedyr og ræve. De mindre unger jages af adskillige rovdyr og rovfugle.