Biologi

De grønne leguaner er hjemmehørende i Mellem- og Sydamerika samt på de Vestindiske Øer, hvor de fortrinsvis lever oppe i træerne. I nyere tid er mange leguaner imidlertid blevet indført til flere andre lande.

De ser måske lidt klodsede ud, men der de ikke. Faktisk er de adrætte og kan spurte af sted, hvis det er nødvendigt. De har meget skarpe tænder og torne ned ad ryggen og på halen. Halen kan bruges til at slå fra sig med. Farven kan varierer fra grøn til brunlig alt efter leguanens humør, men de unge er næsten altid markant mere grønne end de voksne. Leguanerne har et fantastisk syn, og som flere andre evolutionært gamle krybdyr har leguanen også et tredje øje oven på hovedet. Den kan ikke se med det, men øjet opfatter mængden af lys, og er med til at bestemme dyrets livsrytmer. Leguanerne kan kun trives ved temperaturer mellem 25^o og 35^o, og derfor bruger de meget tid på at bevæge sig rundt fra sol til skygge.

Leguanerne lever i et strengt hierarki, der til en vis grad bestemmes af størrelsen. En særlige ejendommelighed er den, at den dominerende leguan vinder pladsen øverst i træerne, men resten må holde sig længere ned i rækkefølge efter rang i hierarkiet. Føden består udelukkende af planter, især blade.

Leguanerne lægger æg i den tørre tid, så ungerne kommer til verden, når det senere bliver mere fugtigt, og der er mere føde. Både han og hun er territoriale, og prøver med alle midler at holde andre leguaner væk både i og udenfor yngletiden. Efter parringen kravler hunnen ned på jorden, hvor hun graver flere små huler til æglægning. Når de 10-15 æg er lagt i hver hule,  må de klare sig selv lige som ungerne må. Klækningen sker 10-15 uger efter æglægningen, men der kan også gå længere tid. Ungerne bliver sammen i små grupper det første årstid. Hunnen kan gemme noget af hannens sæd i flere måneder, og derfor kan hun få flere kuld uden at skulle parre sig igen.

Trusler

I naturen er især ungerne udsat angreb fra rovdyr og specielt rovfugle. Leguanen er ikke truet, men der indfanges mange dyr til brug som hobbydyr. Flere steder anses den grønne leguan for at være en udmærket spise, og den har været brugt til menneskeføde i mere end 7.000 år Angiveligt skulle den smage som kylling.