Biologi

Trompeter næsehornsfuglen lever vildt i Afrikas tropiske regnskove. Den er udbredt i Burundi, Congo, Kenya, Namibia, Mozambique og i den østlige del af Sydafrika. Den optræder også i beboede områder, hvor den ses i parker og haver.

Fuglen er let at kende med sit enorme næb. Navnet henviser til, at fuglen udstøder en meget høj lyd, der kan minde om lyden fra en trompet, men som måske mere minder om babyskrig: "vaaaaaa vaa vaa".

Næsehornsfuglen optræder både i mindre grupper på 2-5 dyr, men flokke på op til 50 dyr er ikke sjældne.

Som alle andre næsehornsfugle bygger trompeter næsehornsfuglen rede i hule træer. Hannen ”murer” hunnen inde, og hun tilbringer op til tre måneder i hulen. Hanner fodrer hunnen og ungerne gennem en lille sprække. Først når ungerne er flyvefærdige hugger hunnen sig ud igen.

Det lange næb giver næsehornsfuglen mulighed for at snuppe mange forskellige slags føde. Under– og overnæbbet passer kun sammen helt ude i spidsen og kan derfor fungere som en pincet. Næsehornsfuglen benytter næbbet til at pille små frugter og til at nappe insekter. Sågar skorpioner kan det gå ud over.  Næbbet er hult og flydt med let knoglevæv. De øverste halshvirvler er vokset sammen og holder på et par enormt stærke halsmuskler til at styre det store næb. Tungen er mærkeligt nok noget kortere end næbbet.

Næsehornsfuglen har stor betydning for spredningen af frø. Når fuglen æder bær og frugter, passerer frøene gennem tarmene og afleveres i fugleklatterne. Så har frøene gødning med fra starten.

På grund af næbbets form, har næsehornsfuglen fået øgenavnet "den flyvende banan".

Trusler: 

Næsehornsfuglen er ikke truet, selvom det går ud over dens oprindelige levesteder. Den er tilpasningsdygtig og vænner sig til andre habitater.

Rovfugle kan udgøre et problem