Biologi

Løvetamarinerne lever kun i det sydøstlige Brasiliens regnskove. De er er træboende og findes i de tætte trætoppe i op til 30 meters højde. De er aktive om dagen og sover i hule træer om natten. Navnet stammer fra de første europæiske opdagelsesrejsende, der syntes at hovedet lignede en løves.

Tamarinerne holder sammen i familiegrupper på 2-8 dyr, og som regel er der kun en voksen han og en voksen hun i gruppen. Der kan optræde flere voksne hunner, men i så fald er det kun den dominante hun som får lov til at formere sig. Flokken danner et territorium som de markerer med dufte. Andre grupper trues væk med høje skrigende lyde og åben mund.

Gruppen er udpræget social. Dyrene bruger meget tid på at pleje hinandens pels, og de er flinke til at deles om føden.

Løvetamarinerne er ikke kræsne. De æder edderkopper, snegle, små krybdyr, æg, fugle, frugt og grønt. De bruger deres tynde fingre til at pille insekter frem fra træernes bark.

Én gang om året føder den dominante hun tvillinger. Hele gruppen deltager intenst i ungernes pasning og pleje, og her spiller faderen en særlig vigtig rolle. Ungerne er veludviklede allerede ved fødslen, og de klamrer sig til moderen i ca. 3 måneder. 5 uger gamle kan de dog så småt begynde af vise interesse for omgivelserne.

Trusler

Mere end 90% af tamarinernes skov er forsvundet, og derudover udgør illegal jagt og indsamling en stadig trussel for arten. Det er et særligt problem, at resterne af skoven deles op i "øer" med lang indbyrdes afstand. Det betyder, at flokkene ikke længere kan blande sig, og der er fare for indavl.