Biologi

Emuen er en strudsefugl fra Australien. Den er Australiens største fugl og den næststørste i hele verden. Kun Afrikas strudse er større. Emuen optræder i så godt som hele Australien, og man regner med, at der i dag er op imod 700.000 fugle på kontinentet. Uden for yngletiden er emuen på evig vandring, og den optræder overalt, idet den dog foretrækker de lidt tørre områder med spredt trævækst og adgang til vand.

Som alle andre strudsefugle er emuen ude af stand til at flyve. Til gengæld har den ekseptionelt lange og stærke ben, som gør den i stand til at spurte med op til 13 m/sekund og med enkelte skridt på 3 m. De kraftige ben kan naturligvis også bruges til hårde spark, og dem benytter emuen sig af overfor fjender.

Emuen udstøder en mærkelig meget dyb lyd. Det lyder nærmest som hvis man banker på en olietønde, og lyden kan høres flere kilometer væk. Lyden opstår ved, at emuen suger luft ind i en særlig luftsæk i nakken og så støde den ud igen. På vejen ud passerer luften nogle hudlapper som vibrerer og frembringer lyden.

Føden består af græs, grønt, frø, sprøde rødder, insekter og smådyr. Som noget særligt har strudsene ingen "kro" i fordøjelsessystemet, og fordøjelsen begynder derfor helt oppe i halsen. Heroppe opholder føden sig i ca. 30 minutter, inden den forsvinder ned i den rigtige mave.

Det er almindeligt for strudsene, at de kan oplagre store mængder fedt i kroppen, når der er rigelig med føde. I dårligere tider taber strudsene op imod halvdelen af deres kropsvægt.

Når de skal yngle opsøger den enkelte hun flere hanner, som hun parrer sig med. Hunnen bygger som regel flere reder på det flade land. I den første rede lægger hun  10-20 æg og i de øvrige reder måske lidt færre. Hvert æg måler 12 cm og vejer 800 gram – det svarer til vægten af mere end  10 hønseæg. Hunnens forskellige hanner ruger ungerne ud i hver deres rede, og det er også hannerne, der må passe ungerne. Der kan gå op til 7 måneder, inden ungerne kan klare sig selv, og i den periode jager hannerne alle andre emuer væk. Det gælder sågar også moderen.

Der findes strudsefugle både i Australien, Afrika og i Sydamerika, og det hænger sammen med, at strudsefamiliens tidligste forfædre kan  spores helt tilbage til dinosaurernes storhedstid for omkring 200 mio. år siden. Dengang var alle landområder samlet i et stort kontinent, som strudsefuglene og andre gamle dyr kunne sprede sig på. Så for 180 mio. år siden skete der noget mærkeligt. Den enorme og eneste landmasse på Jorden begyndte at sprække og dele sig op i flere stykker - omtrent som brikkerne i et puslespil. De enkelt stykker drev væk fra hinanden og blev til de kontinenter, som vi kender i dag. De primitive strudse og flere andre dyr blev fanget på hver deres nye kontinent, og kunne således udvikle sig videre helt uafhængigt af hinanden i hver deres nye verdensdel.På den måde kom der nye strudsearter  både i Australien, i Afrika og i Amerika.

Trusler

Emuens værste naturlige fjende er så afgjort Australiens vildhund, dingoen, der er særlig interesseret i ungerne. Hannen forsvarer ivrigt ungerne og benytter sine kraftige spark mod fjende. Større rovfugle udgør også naturlige fjender.