Biologi

Prærieuglen er en lille ugle med lange ben. Den foretrækker åbne græsarealer med lav vegetation, og her graver den små huler eller den overtager præriehundenes huler.

I modsætning til de fleste andre ugler er prærieuglen også aktiv om dagen. De lange ben gør det muligt for uglen at sprinte af sted efter byttet, som overvejende består af mus, og mange forskellige insekter. Men selvfølgelig kan den også flyve. Prærieuglen jager også om natten, og her bruger den både sit gode nattesyn og en fremragende hørelse.

Hannerne og hunnerne har nogenlunde samme udseende, idet hannerne dog er lidt lysere i fjerdragten. Måske hænger det sammen med, at hannen bruger meget tid ude i det fri, mens hunnen opholder sig mere i hulen.

Hvis uglerne bliver truet af rovdyr som f.eks. grævlinger, prærieulve, hunde eller katte, trækker de sig hurtigt tilbage til hulen, hvor de skræpper og hvisler. Lyden minder meget om den lyd, der kommer fra ophidsede klapperslanger, og måske er det med til at skræmme fjenderne væk. I yngletiden samler uglerne tit gødning fra køer og dækker indgangen til. Gødningen tiltrækker insekter, som ædes med velbehag.

Hunnen lægger et æg hver anden dag, og det samlede antal kan nå op på 12. Det betyder, at ungerne har meget forskellig alder og størrelse, når de klækkes. I dårlige tider med få byttedyr kan de yngste unger ikke overleve, og det samlede kuld af levedygtige unger reduceres måske til blot 4 ugler. I rugetiden fanger hannen bytte til hunnen.

Trusler

Den samlede bestand af prærieugler er ikke truet, men i områder med stor menneskelig aktivitet går uglen tilbage. En væsentlig årsag er tilbagegangen i antallet af præriehunde, hvis huler uglen er så afhængig af. De naturlige fjender er af mindre betydning for bestandens størrelse.